Sikke en oplevelse

Mine oplevelser fra denne sommerferie må jeg simpelthen dele med jer.

Min ældste datter har været i USA på high-school og hvad er mere naturligt end at vi skulle over og hente hende med hjem igen.
Hun var stationeret i staten Idaho som ligger i det nordvestlige hjørne af USA.
Vi er, min mand og yngste datter og mig.

Vi fløj til Seattle som ligger i nabo-staten Washington og kørte de ca. 500 km.  over, hvor hun befandt sig.
Hun boede i et fantastisk natur-skønt område oppe i bjergene og familien var meget gæstfrie.

Efter nogle dage tog vi tilbage til Seattle, hvor vi så et fiskemarked, som mange virksomheder bygger deres medarbejder politik på, der skulle være lavet en film om det.
Vi så også fly-fabrikken Boeing, som ligger i området.
Hallen hvor de bygger flyene kan indeholde Disneyland i Californien 3 gange, kæmpestort var det, men hvad er ikke det i USA.

   Graceland

Vi fløj fra Seattle til Memphis, hvor hoved-attraktionen selvfølgelig var Graceland.
Det var en fantastisk oplevelse, at gå rundt i de stuer, hvor Elvis engang havde boet.
Vi var blevet udstyret med headset og kunne så lytte til det, der blev fortalt, i forhold til hvor vi befandt os i huset.
Vi kom også udenfor og så hans gravsted, en noget følelsesladet oplevelse, synes jeg.

Elvis' grav

På den anden side af vejen lå visitor-centeret, hvor man kunne købe alt hvad hjertet begærede, der bare mindede om Elvis.

Og så gik turen endelig mod det , jeg havde ventet spændt på. Nemlig NASHVILLE.

  Hovedgaden i Nashville  

Vi ankom en torsdag og tog efter end indkvartering ind til byen.
Vi skulle gå ca. 2 km ind ad hovedgaden og kunne på lang afstand se at der foregik et eller andet derinde.
Gaden var spærret af og der stod boder og biler alle vegne. 
Det var skønt vejr ca. 30 grader og høj fugtighed, rigtig sydstats sommer.

                                                  Den aflukkede del af hovedgaden

Ud fra alle spillestederne,der lå langs vejen  lød der live-musik, stederne var proppet med folk, de fleste med cowboyhat og støvler.
Der var som skrevet, ude på gaden boder der bød på alt lige fra tøj, mad, biler, statslotterier, TV shows til smagsprøver af forskellig slags,
f.eks. forsøgte Coca-Cola at give folk smag for deres nyeste softdrink.

Der var midt i det hele opstillet en stor scene, hvor det ene skønne country nummer efter det andet lød fra, nogle af kunstnerne var fantastiske,
og bliver nok nogle af dem, vi i fremtiden kommer til at lytte/danse til.

Hvad vi snart fandt ud af var, at vi var havnet midt i den årlige Country Music Awards festival, der løb over 4 dage,
og dermed indså de andre, at det nok blev et 4 dages ophold.

Ved at se på butikkernes facader følte man sig hensat til en by i det vilde vesten og indenfor så det næsten lige sådan ud.
Der blev solgt støvler og hatte og andet western-udstyr  i næsten alle butikker, men jeg synes ikke det var specielt billigt.
Jeg prøvede et par støvler, men da jeg fandt ud af, at de kostede 3700 kr  – såååh. I øvrigt superdejlige støvler.
Men jeg fik kigget på det hele og sugede så meget til mig, som jeg overhovedet kunne.

Nashville er en skøn by, og vi følte os helt trygge i de dage vi var der, der herskede en dejlig stemning, folk var meget hjælpsomme overfor hinanden.
Man så helt klart, at folk var kommet der for having a GOOD TIME.

  Boots!!!!

Hvor der måtte køres, cruisede folk rundt i deres opgejlede trucks, vi så endda julemanden køre rundt i en gammel åben 8-cylinder.
Der kunne prøves Chevoletter af alle slags, men køen var lang.

Folk gik rundt med nogle kort om halsen, som vi fandt ud af gav adgang til nogle koncerter 3 forskellige steder i byen.
Det blev afholdt koncert med bl.a. Brooks & Dunn, Reba McEntire, Brad Paisley og Trace Adkins.

  Wild Horse Saloon

Jeg havde fået anbefalet at tage ind på et danse-og spille sted kaldet Wild Horse Saloon, hvor der bliver spillet country musik hele tiden, ofte live.
Ofte kommer country stjernerne og får optaget et nummer til en video der.
Stedet osede af atmosfære, 
i bunden af lokalet var der en stor scene og foran var der et stort dansegulv omkranset af borde,
i anden række var høje borde og stole, der var 1. og 2. etage i form af balkoner.
Hvor man kom ind var der en bar, desuden kunne man spise ganske fortrinlige cheeseburgere på stedet.
Rigtigt skønt sted hvor vi kom dagligt og hørte musik.

Der var 2 ansat til at lave workshops og der var også en fast gruppe, der kom dagligt for at danse.
Der var næsten hele tiden nogen på dansegulvet og fuld fart på.
Skønt at sidde og se på, familien synes helt sikkert at jeg var godt tooset.
Jeg fik da også danset lidt, men selvfølgelig slet ikke nok.
Mange af de danse, de dansede havde jeg aldrig set eller hørt om

  Workshop    View over dansegulvet                                  

  Squaredance

Lidt uden for byen ligger det, der kaldes Music Valley, det er her at bl.a. The Grand Ole Opry ligger.
Det er et stort teater, hvor der siden 1924 hver weekend har været afholdt radio-shows, der bliver transmitteret ud over hele USA.
Disse shows kan man så overvære og jeg må sige, jeg var imponeret og måtte af og til knibe mig selv i armen , for at kunne forstå ,at jeg virkelig oplevede alt dette her.
Helt igennem et gennemført show, hvor lyd og lys og de optrædende var helt i top.
Der var opsat storskærme så alle havde mulighed for at  se, hvad der foregik på scenen. 
Da det nu var et radio show, blev med mellemrum læst reklamer op direkte fra scenen, og alt foregik meget nærværende og med en god portion humor.
Ved dette show optrådte der mange forskellige kunstnere bl.a. Pam Tillis. En country-stjerne, der er fulgt i hendes far Mel Tillis fodspor (han var også på scenen denne aften).
Hun fortalte, at hun som baby ofte lå i hans guitar kasse og sov, når han øvede.
Stjernerne snakkede  en del mellem numrene og fortalte mange sjove ting.
Efter showet skulle der lige købes lidt ind i souvenir butikken.

  Grand Ole Opry 

En rigtig dejlig aften og den sluttede efter børnenes ønske på McD.

Søndag aften sad vi igen på Wild Horse Saloon og fik aftensmad.
Vi havde hørt en fugl synge om, at Pam Tillis skulle optræde der denne aften, men vi vidste ikke hvornår det skulle være.
Mens vi sad der forsvandt der pludselig mange mennesker, vi fandt ved servitricens hjælp ud af, at der var afslutnings koncert på festivalen, på et nærliggende stadion.
En halv time senere blev Pam Tillis så pludselig annonceret og der sad vi så heldigvis.
Den søde servitrice sagde, at hun nok skulle tie stille om,at vi ikke havde billetter.
Og sådan blev det – vi oplevede en vidunderlig koncert og bagefter fik vi både autografer og blev fotograferet med hende.
Det kunne simpelthen ikke blive større.
Da vi gik, sendte jeg servitricen et stort håndkys, tænk at der findes sådanne mennesker.

  Pam Tillis på Wild Horse Saloon   Pam, Maria og jeg                                        

Derefter vendte vi næsen hjem mod hotellet og næste dag kørte vi mod Niagara Falls.

Men det er en helt anden historie og slet ikke nær så spændende, men en ting har jeg lovet mig selv, det er ikke sidste gang, jeg skal derover.

PS : Familien synes nu også meget godt om Nashville trods alt.

Vil du se alle billederne i fuld størrelse??
Så klik på albummet her